Søfartslæge

Lægeundersøgelse af søfarende og fiskere må i Danmark kun udføres af søfartslæger, som er godkendt af Søfartsstyrelsen.
Lægeundersøgelsen skal som hovedregel betales direkte af dig. Siden får du refunderet udgiften hos din arbejdsgiver.

Betaling foregår kontant og vi modtager kun kontanter.

Vi har ikke kortbetaling eller mobilepay i klinikken. 

Lægeundersøgelsen betales af Søfartsstyrelsen, hvis du er optaget på en søfartsuddannelse. Du skal i så fald medbringe og forevise optagelsesbrev fra skolen.

Vi anbefaler, at du bestiller tid til lægeundersøgelse i god tid. Ring til praksis på 62610080. Du kan ikke bestille tid elektronisk.

Til lægeundersøgelsen skal du medbringe:

  • Pas eller kørekort skal altid medbringes
  • Sundhedsbevis skal medbringes, hvis du har et i forvejen
  • Hvis du bruger briller eller kontaktlinser, skal disse medbringes
  • Hvis du er optaget på en søfartsuddannelse, skal optagelsesbrev medbringes
  • Hvis du får daglig medicin eller har været indlagt på sygehus siden sidste undersøgelse hos en søfartslæge, medbring da gerne dokumentation fra læge eller sygehus, du kan evt. medbringe udskrift af din journal fra sundhed.dk
  • Medbring kontanter eller Mobile Pay til betaling for lægeundersøgelsen

Når du ankommer til klinikken, skal du kontakte sekretæren i skranken. Du får her en blanket, du skal udfylde og tage med ind til lægen (English form). Du skal også aflevere en urinprøve.
Prisen for lægeundersøgelsen på 1005 kr. betales hos sekretæren, inden du kommer ind til lægen.

Lægen udfærdiger dit sundhedsbevis i forbindelse med lægeundersøgelsen og anfører i den forbindelse, om du er egnet til skibstjeneste, evt. med begrænsninger. Hvis du bliver erklæret uegnet til skibstjeneste, vil lægen udlevere et sundhedsbevis med denne påtegning.

I forbindelse med den aktuelle corona-epidemi, må du ikke møde til lægeundersøgelse, hvis du har feber, hoste eller ondt i halsen, uden at du har fået foretaget og kan forevise en negativ corona-test indenfor de seneste 48 timer.